Seriøs og fleksibel undervisning med fokus på den enkelte elev

Bøttern Køreskole blev startet af Thomas Bøttern i 1999, og køreskolen har derfor 25 års jubilæum her i 2024. Thomas ejer og driver stadig køreskolen den dag i dag, men med 10 ansatte vil du også møde andre dygtige kørelærere, som alle er i besiddelse af et højt fagligt niveau. Du vil derfor være i trygge og sikre hænder, uanset hvilken kørelærer du møder på køreskolen.

Vi har igennem alle årene haft fokus på tryghed, sikkerhed og stor fleksibilitet, så vores elever forlader køreskolen efter et lærerigt og behageligt forløb med teori- og kørselsundervisning.

Vores 25 års erfaring gør også, at vi i vores undervisning er bevidste om, at vores elever er forskellige og skal tilgodeses i forhold til deres respektive behov og forudsætninger. Vi giver alle den nødvendige støtte og er gode til at tage hensyn til den enkelte elevs særlige udfordringer.

På den måde har vi altid fokus på, at alle vores elever opnår de manøvremæssige færdigheder, der skal til for at tage et kørekort.

Hos Bøttern Køreskole garanterer vi, at du er rigtig godt forberedt, når du går op til køreprøven – og at du har erhvervet dig de bedste forudsætninger for at blive en ansvarsbevidst, sikker og hensynsfuld trafikant.